FC Fredericia Aps  ·  Vestre Ringvej 102  ·  7000 Fredericia  ·  Tlf.: 75 92 77 66  ·  e-mail: kf@fcfredericia.dk  ·  Tilmeld nyhedsbrev  · 

Optakt Lyngby-FC Fredericia

Efter vores gode åbning på forårssæson er vi allerede fuld gang med at forberede os til næste spændende kamp; Lyngby på udebane...
Det bliver en vanskelig, men spændende opgave.
Lyngby er måske det hold i Viasat divisionen med flest kvalificerede spillere at vælge mellem. Og de har da også meget passende meldt ud, at de har som målsætning at rykke op til sommer. 
Det er der god ræson i, men de skuffede - ikke mindst sig selv - mod Skive i søndags, hvor de tabte 1-0.
Det bliver de dog næppe mindre sultne af og vil med garanti gøre alt for at tage revance mod os på søndag.
 
Lyngby har så godt som alle mand klar, hvilket gør det svært at forudsige, hvilke spillere der satses på mod os. I Skive spillede hverken Mads Timm, Ayoup Sørensen eller min gamle ven Lawal. Timm var skadet, men er nu meldt klar og eftersom Lyngby ikke var i stand til at score i Skive, må også både Ayoub og Lawal være inde i Larsens overvejelser...
 
Uanset hvad de måtte vælge, vil vi være klar. Og måden de spiller på vil være nogenlunde den samme; En spillende offensiv stil med focus på iscenesættelse af deres hurtige kanter, offensive dygtige backs og (normalt) farlige angribere.
 
Vi glæder os til udfordringen og har med vores sejr i søndags fået styrket troen på, at vi med hårdt arbejde, god moral og godt spil kan stå i mod det meste og de fleste.
Vi har ikke så bred en trup at plukke i, som Lyngby har, men der er stor konkurrence mellem dem, vi har. 
Og der trænes og spilles på højt niveau, som vil være stødt stigende fra kamp til kamp. 
Allerede nu har vi niveau til ikke at tabe til Lyngby...
 
Peter Sørensen