FC Fredericia Aps · Vestre Ringvej 102 · 7000 Fredericia · Tlf.: 75 92 77 66 · e-mail: kf@fcfredericia.dk · Tilmeld nyhedsbrev ·
Opstart til den nye sæson; 09/10
Spillerne vendte tilbage efter sommerpausen i god stand. Det er et udtryk for, at der er god disciplin og især selvdisciplin i truppen.
Det var også, hvad jeg forventede, men det er ikke tilfældet alle steder, skal jeg hilse og sige. Også af denne grund har vi kunnet træne med bolden det meste af tiden og ikke være tvunget til at have løbesko på i nævneværdig omfang.
Når man, som vi, er halvtids, er vi da også nødt til udnytte alle iboende ressourcer, og ikke spilde tiden med noget, som ikke kan overføres direkte til spillet. En del af vores modstandere er mere privilegerede, så vi må prøve at være dygtigere i alt, hvad vi foretager os. Vi har kun den halve tid til det samme sammenlignet med Lyngby, Viborg, AB, Horsens og Vejle.
Men i kraft af den gode indstilling, der hersker i truppen tror jeg alligevel på, at vi kan kile os ind blandt de bedste fem, når stillingen gøres endeligt op til juni næste år…
Vi har benyttet sommerpausen til at forstærke vores trup med tre spillere; Morten Friis, som man kender i klubben fra hans tidligere succerige ophold, Lasse Kryger, som vi var heldige med at få ned til os, -på trods af at et par andre danske fuldtidsklubber også bød sig til, men Lasse valgte os, fordi han fornemmer, der er noget stort i gang i vores klub. Og desuden har vi franarret Vejle Bolklub deres bedste midtbanespiller, Søren Pallesen. Søren er jo også kendt i FCF, efter tre flotte år i klubben, inden han rejste til VB, hvor jeg selv trænede ham, og hvor han efter min mening var holdets bedste, da VB rykkede op i 08.
Med disse spillere er vi markant forstærket – både i toppen og i bredden, da både Søren og Lasse også er meget alsidige og kan spille forskellige positioner på særdeles højt niveau…
”Held” er nok heller ikke i denne sammenhæng den mest dækkende term. Allerede da vi for ca. to en halv måned siden satte os ned i ”det sportslige udvalg” og vurderede vores trup, skrev jeg disse tre navne øverst på min ønskeliste. Stig P. omsatte disse drømme til virkelighed. Der er ikke én spiller, som de øvrige 1. Div. klubber i dette tranfervindue har forstærket sig med, jeg hellere ville have haft!
Det betyder naturligvis også, at der nu hviler et vist pres på mig og spillerne, men det er også det, vi skal glæde os over og til. Spillere, der ikke er sultne og vil skabe resultater, men blot være med i noget der minder om topniveau, er jeg ikke interesseret i. Vi skal kunne lide at spille under pres, og være i stand til at præstere vores allerbedste, når der for alvor står noget på spil. Ellers forbedrer vi os ikke, og kommer ikke ud over det ”middelmådige”.
Det er ikke nok at være god på træningsbanen til pasningsøvelser, det er ikke nok at være god i træningskampene, og det er ikke nok at være god, når man hverken er i fare for at rykke ned – eller op!
Siden vi i foråret var et hak under de tre suveræne tophold, har vi styrket vores trup. Nu må vi se, hvor langt det rækker, men der er ingen undskyldning for ikke at gøre det endnu bedre end i foråret, hvor vi mistede point som en følge af, at spillerne skulle vænne sig til nyt koncept og ny stil. Alt dette er kendt nu, så må vi se, hvor dygtige vores modstandere er…
Første direkte duel står mod et af rækkens hold, der er fuldtidsproffer, Lyngby. De har mistet dygtige spillere, men styrket kollektivet.
Vi koncentrerer os først og fremmest om os selv – og vi er klar!
PS













