FC Fredericia har skrevet en 2-årig kontrakt med den 21-årige højre back Jacob Buus, der det seneste stykke tid har prøvetrænet med klubben, og har vist sig frem i to træningskampe mod henholdvis FC Midtjylland og tyske Hallescher FC.

Det har han gjort så overbevisende, at det har mundet ud i en kontrakt til den unge back.

– Jacob Buus har under hans prøvetræning overbevist os om, at han har de evner der skal til for at spille for FC Fredericia. Og i kampen mod Hallescher kunne vi se de samme ting, som vi så mod Midtjylland, og det forsikrede os om at det vi så ikke var tilfældigt, fortæller cheftræner Jonas Dal.

Jacob Buus har alle de redskaber man leder efter i en moderne back.

– Han har en enormt god motor, har et godt blik for at gå ind i opbyggende spil, og så har han et godt touch på bolden og er tilmed hurtig, siger Jonas Dal.

– Og så vil han gerne bidrage til fællesskabet, og han tager sin del af ansvaret for at få det sociale til at fungere, det er noget jeg vægter virkelig højt, fortsætter Jonas Dal.

Jacob Buus har fået hans fodboldopvækst i OB, og har fået hans førsteholdsdebut for odenseanerene. Nu står den dog på fodbold i fæstningsbyen, og Jonas Dal ser gode udviklingsmuligheder i Jacob Buus.

– Han er en ung spiller, og hvis han kan blive ved med at lægge på, så har han potentialet til at blive rigtig god, slutter Jonas Dal.

Jacob Buus spiller hans første kamp, som officiel FC-spiller, i aften mod Middelfart Boldklub.