Den første chance i kampen tilfaldt FCF. Efter ti minutter modtog Agon Mucolli bolden på kanten. Han trak ind i banen og smækkede bolden ind i feltet, hvor Anders Holvad fik hovedet på, men desværre lige over målet.

16 minutter inde i opgøret blev Lyngby så farlige for første gang. Et godt slået hjørnespark skabte noget panik i FCF-feltet. Efter en nedfaldsbold blev bolden sparket på overliggeren.

23 minutter inde i opgøret modtog Anders Holvad en bold i dybden. Han satte en mand og sparkede på kassen, men en fodparade fra Thomas Mikkelsen i målet stod i vejen for en 1-0 føring.

Efter 25 minutter skete der, så det, der ikke måtte ske. Jeppe Kjær modtog en bold i dybden, førte den udenom Alexander Nybo og sparkede bolden ind i et tomt mål til 0-1.

29 minutter inde i opgøret sparkede Nicklas Mouritzen den så på overliggeren direkte på frispark.

En halv time inde i opgøret spillede Christian Sørensen, Jacob Buus i dybden en mod en med målmanden, men afslutningen fra Buus var lige på målmanden.

Der skete ikke yderligere i første halvleg, og derfor kunne de to hold gå til pause ved stillingen 0-1.

Anden halvleg startede forfærdeligt for FC Fredericia. Andreas Oggesen tabte bolden på midten, og så blev bolden spillet til Jeppe Kjær, der udplacerede Alexander Nybo flot i målet.

57 minutter inde i opgøret blev FCF så farlige. Anders Holvad sparkede på kassen, men Mikkelsen reddede igen.

Efter 64 minutter foretog FC Fredericia deres første udskiftning. Ud gik Agon Mucolli, og ind kom Sebastian Buch.

Efter 68 minutter gjorde Jeppe Kjær så ondt på FC Fredericia igen. Et fladt indlæg kom ind i Fredericias felt, og så kunne Jeppe Kjær prikke den via stolpen til 0-3.

83 minutter inde i opgøret sparkede Rezan Corlu bolden på overliggeren.

84 minutter inde i opgøret kom FC Fredericia anden udskiftning. Ud gik Mathias ”Malte” Johannsen, og ind kom Mathias Jacobsen.

Der skete desværre ikke mere i kampen, og derfor endte kampen med et nederlag på 0-3 til Lyngby BK.

Næste kamp er søndag d. 14. april, når drengene drager til Helsingør.

Tilskuertal: 1006