Vi tog en snak med Niels Letort efter den første kamp mod FC Zenit, der endte med en 2-1 sejr.

Det var en lidt rodet kamp, da Zenit startede med et helt andet hold i anden halvleg, og Niels Letort mener også, at det var noget holdet lige skulle vænne sig til:

”De var en fin træningskamp, men vi var lidt udfordret, da banen var meget tør. Vi spiller en rigtig fin kamp, men møder også et svagt Zenit hold i første halvleg, hvor vi kontrollerer og dominerer. Men i pausen skifter de så spillere, og de får et hurtigt mål, og vi skla lige vænne os til de nye spillere, der spiller på et andet niveau. Vi bliver matchet meget mere, og dermed bliver det også en federe kamp. Heldigvis får vi så puttet et mål mere i kassen og så vinder vi 2-1.”

Niels Letort var også fint tilfreds med egen figur på banen:

”Jamen, jeg spiller fint nok. Jeg spiller centralmidt, som jeg godt kan lide. Vi havde et overtag specielt i første halvleg, hvor vi skla drive bolden frem, og det synes jeg, at jeg lykkes godt med, men jeg have også et godt samarbejde med Gertsen derinde.”

Letort blev valgt som anfører i første kamp, og det var han forståeligt nok glad for:

”Jeg er selvfølgelig glad for, at det blev mig. Men jeg er også vant til det fra min tid før FC Fredericia.”

Spillerne spillede i 18 grader og blå himmel, og Niels Letort havde prøvet værre:

”Når man er lidt bleg og rødhåret, så skal man lige vænne sig til det, men jeg har prøvet værre, vil jeg sige. 18 grader er ikke det værste, man kan komme ud for,” afsluttede Niels Letort.

De to mål i kampen blev scoret af Sebastian Buch og Odej fra FC Midtjylland.