Nyheder

29/10-2017
Nederlag til Vejle

Søndag eftermiddag tog vi imod Vejle Boldklub hjemme på Monjasa Park, i en forestilling som ikke vil gå over i historien, som den smukkeste omgang fodbold nogensinde spillet.

Der blev spillet en tung omgang fodbold, uden for mange chancer til de to hold.
Det her var dagen, hvor man skulle kende sin besøgstid – og være resolut i sine afslutninger.

Det var Vejle – og med det sikrede de sig en sejr på 1-0.
Nikolaj Madsen fandt i kampens 39. minut David Ba Loua, og omsatte Vejles eneste store chance i første halvleg, til en føring på 1-0. Uden chance for Nybo.

Efter pausen kom FC mere med, og lagde et højere pres på gæsterne.
Det udmøntede sig også i chancer, men ikke af den helt høje karat.

Vores bedste mulighed kom, da Christian Sørensen kommer fri i venstre side – men desværre trykker af lige på keeper Pavol Bajza.

Alt i alt en kamp som blot skal rejse os fra, og vi har allerede muligheden hjemme på Monjasa Park, mandag d. 6. november klokken 19.00. Her kommer Viborg på besøg, og kampen for tre point starter atter engang.


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA