Nyheder

05/01-2017
Foredrag med Anders Agger

FC Fredericia præsenterer et spændende foredrag med dokumentaristen Anders Agger den 19. januar. Sidste chance for tilmelding er den 14. januar, hvis du har VIP-kort.

Der kommer en prominent herre til FC Fredericias stadion den 19. januar klokken 19. Her gæster DR-journalisten Anders Agger, der står bag en række prisbelønnede tv-dokumentarer, nemlig Monjasa Park.

I et foredrag vil han fortælle om de mange eksklusive oplevelser, han har haft igennem sine mange år i tv-branchen. Her er han kommet helt ind under huden på folk og han har delt sine oplevelser med resten af nationen på fornemmeste vis. Emnerne har været alt fra et hospice til Kongehuset.

Anders Agger vil også sætte fokus på de mange etiske og moralske overvejelser, der er, inden han udsætter sine medvirkende og seerne for et program i bedste sendetid, når det handler om sværere temaer. Det er en enestående mulighed for jer at deltage i et meget spændende foredrag. FC Fredericia vil sørge for lidt let drikkelse i form af vin, øl, vand og kaffe.

Tilmelding skal ske til klubbens direktør, Stig Pedersen, på mailen sp@fcfredericia.dk senest den 14. januar 2017. Antallet af VIP-kort, du har, er tilsvarende det antal af personer, du kan tilmelde.


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA