Nyheder

03/10-2017
Brent: Så er man lige pludselig voksen jo

fc-brabrand_7529
Brent skal være far, og hvem ved – måske er han allerede blevet det mens du læser det her.

Brent og hans kæreste, Charlotte, venter barn sammen. Og lige nu venter de mere end de tidligere har gjort. For lillemanden skulle var sat til at komme ud den 25. september.

Vi har taget en snak med Brent om dét at blive far, sådan lige om lidt.
Det er nemlig parrets første barn, og det giver stof til eftertanke. For selvom det er en meget individuel ting, at få børn, så er Brent og Charlotte jo ikke de første, der får børn i den her verden. Men det er om omvæltning, både emotionelt og personligt.

Derfor vil vi gribe den måden hvorpå vi fortæller Brents historie lidt anderledes an. Vi skifter nu fortællerstemme. Resten af historien vil blive af mig, FC Fredericias pressemand, André Majlund Jensen. Brents historie skal have et mere personligt udtryk, og det vil jeg give jer ved at tage jer lidt med en styrerummet. Jeg vil beskrive Brents udtryk og ageren, og det fungerer alt andet lige, bedre med en jeg-fortæller.

Den sidste uges tid
I sidste uge, i torsdags faktisk. Der hiver jeg fat i Brent efter træning. Jeg har ikke selv børn, og tænker at der må løbe en del tanker gennem en, når man er så tæt på at blive far, som Brent er.

Under vores samtale omkring Brents kommende fadderskab, da siger Brent:

– Ja, så er man lige pludselig voksen jo. Siger han og griner lidt.

Der er to omtrent to års forskel på Brent og jeg. Brent er to år ældre end jeg. Han er 26, og jeg er 24. Hans udtalelse om at “så er man lige pludselig voksen jo”, giver genlyd i mig. For jeg føler mig ikke særligt voksen. Så hvorfor i alverden skulle Brent også gøre det?

Brent fortæller mig, at han talt meget med Dennis Høegh om det at blive far. Høegh blev nemlig far for lidt over et år siden.

– Dennis sagde til mig: “Når han først kommer ud, så bliver alt andet ligegyldigt, så bliver han det vigtigste”.

– Det tror jeg helt sikkert også bliver sådan, det er bare svært at forholde sig til, når han ikke er her endnu.

Alt imens vi sidder og snakker, tikker der noget ind på Brents telefon. Og som Brent har gjort ofte den sidste uges tid, når der tikker noget ind på hans telefon, så tjekker han den febrilsk. Hver gang tænker han, at nu er tiden inde – han er far nu.

– Det skete også i går, da vi var på vej mod Køge og min telefon ringede, jeg kiggede på den og så det var Charlotte. Jeg tænkte bare med det samme: “Det er nu”. Også når Mie kom ud på træningsbanen, i sidste uge, og sagde at der var telefon til en eller anden. Så tænkte jeg også hver gang, at nu skulle jeg være far.

Den seneste uge har ikke været hård for Brent, for det er ikke ham der bærer det tunge læs. Men den har nu føltes lang alligevel.

– De sidste 40 uger er bare fløjet afsted, og nu skulle han jo have været ude her den 25. og så har det bare været nogle lange dage derefter.

fc-brabrand_7415

Den seneste tid har man i og omkring klubben, også kunnet mærke interessen for Brent og Charlotte. Jeg spørger selv ind til ham, når jeg ser ham, hvordan det sådan står til. Og i tirsdags da resten af holdet skulle se Champions League sammen, er Brent efter træning er på vej hjem til Charlotte, får Christian Sørensen også sagt farvel til Brent med et ”Go be a daddy Brent”, med et kæmpe smil.

– Jesper har også sagt til mig, at han også er et menneske og hvis der er noget, så skal jeg bare sige til. Han kan godt huske det fra da han blev far for første gang. Og når vi kommer dertil, hvis jeg for eksempel ikke har fået sovet, så skal jeg ikke ud og træne for hårdt. Det er virkelig rart, når man får sådan noget at vide. Og når alle spørger ind til mig.  Så føler jeg mig virkelig værdsat. Og så har jeg det godt. Og hvis jeg har det godt, så har Charlotte det godt. Og det er det vigtigste.

Jeg kan også mærke på Brent, at han virkelig er glad – men også at han er spændt. Spændt på hvad der skal ske, og på at blive far. For nu er der altså ingen vej tilbage. Men det var der nærmest heller ikke da Brent tog til Danmark som 15-årig, for at blive professionel fodboldspiller. Den historie kan jeg dog fortælle en anden gang. For den går nok lidt i glemmebogen, når Brent og Charlotte lige om lidt bliver til far og mor for en lille purk, som vi alle i FC Fredericia glæder os til at hilse på.
2336


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA