Nyheder

11/08-2014
Christiansen hentet ind

FC Fredericia har hentet en rutineret og velkendt angriber tilbage i truppen og har tegnet kontrakt med Jesper Christiansen frem til årsskiftet.

– Jesper kender klubben og er rutineret og bundsolid. Han er en vigtig offensiv spilstation, og vi er lykkelige for, at han ikke har fundet en anden klub i mellemtiden, siger direktør Stig Pedersen, der erkender, at det var vigtigt at få en mand ind, der ikke også først skulle falde til.
– Der er kommet større udskiftning i truppen, end vi havde forventet, og derfor er vi glade for, at vi kan få Jesper tilbage, da han kender spillestilen og klubben rigtigt godt.

Jesper Christiansen løber allerede i dag tilbage på træningsbanen for FC Fredericia.


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA