Nyheder

16/04-2015
Del din FCF-oplevelse med hele FC Fredericia

Brug hashtagget #mitfcf og del dit FCF-billede med os på Instagram på søndag til kampen mod Brønshøj, og få dermed muligheden for at vinde en FC Fredericia spilletrøje med tryk.

Til søndagens kamp mellem FC Fredericia og Brønshøj Boldklub har du, dine venner og din familie igen mulighed for at pryde Monjasa Park ved at komme op på FC Fredericias storskærm før og under kampen.

Alt, hvad du skal gøre, er at dele dit billede (eller billeder) på Instagram med hashtagget #mitfcf – og sender du det bedste billede på dagen, så kvitterer vi med en flot præmie i form af en FC Fredericia-trøje med tryk.

Med denne feature håber FC Fredericia, at vi sammen med alle vores velmødte tilskuere kan skabe og vise en fed og festlig stemning til hjemmekampene – og dermed gøre fodboldoplevelsen på Monjasa Park endnu bedre.

Derfor håber vi på at se mange fede, fine, flotte og festlige billeder.

Og husk – der er fri entré til søndagens kamp.

Sådan vinder du:
1. Tag et billede (gerne nærbilleder) og brug hashtagget #mitfcf
2. Sørg for at du har en åben profil, så FC Fredericia kan se billedet
3. Den heldige vinder vil få direkte besked og vil blive kontaktet skriftligt


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA