Nyheder

11/08-2014
Desværre som frygtet

Jeppe Hansen blev i gårsdagens kamp mod AB båret fra banen, og scanningen i dag viste desværre, at der venter ham 2-3 måneders pause.

FC Fredericias fysioterapeut Morten Bastholm har mere end rigeligt at se til, men i dag fik han desværre endnu en længerevarende patient.
– Som frygtet viste Jeppes scanning desværre i dag, at han har overrevet en muskel i lysken, så der venter ham en pause med genoptræning i 2-3 måneder, siger Morten Bastholm, der allerede tager fat på genoptræningen med Jeppe Hansen i denne uge.
– Det er ikke noget, der kræver operation eller lignende, da det er en ren muskeloverrivning, så vi kigger på det allerede i morgen og får lavet en plan for, hvordan vi får ham tilbage på banen, siger Morten Bastholm.

Udover Jeppe Hansen er blandt andre Jacob Thychosen, Mads Markfoged, Marco Hansen og Søren Jensen også på skadeslisten.

/JMT


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA