Nyheder

09/09-2017
Ege: Vi har en god base

fcf-vb-48

Søndagens opgør på Monjasa Park mellem FC Fredericia og Nykøbing, er sæsonens opgør mellem de to mandskaber. Og det er to mandskaber, der har været gode til score mål gennem sæsonens første kampe.

Faktisk så har både FC Fredericia og Nykøbing FC den samme målscore, som ligger på 13-13, og kilden til at få udbygget den positive målscore skal findes hos os selv, og i vores spil. Det mener vores fynske kantspiller, Esben Petersen.

– Vi er gode til at tage teten i vores kampe, og det vil vi også gøre mod Nykøbing. For når vi spiller bedst, og vi spiller vores eget spil, ja så er der ikke mange der kan stoppe os, siger Esben Petersen.

Hos kaptajnen, Christian Ege Nielsen, er der en forventning om at det her er en kamp, som vi kan vinde. Og vejen dertil, skal også findes i vores spil.

– Vi skal vende tilbage til det spil, vi viste mod Viborg. Og så skal vi være parate, og gå til kampen med den rette indstilling. For så kan vi løfte vores spil.  Vi har en god base. Vi kender systemet, vi kender vores roller. Så fundamentet i vores spil, skal være med til at give os tre point, fortæller Christian Ege.

Og når snakken falder på, om tiden til en scoring fra kaptajnen er inde, så bliver der kækt svaret.

Ja, det er vist ved at være på tide. Det er et stykke tid siden, men altså længe at der er nogle andre der scorer, så er det vist fint, siger en smilende Christian Ege.

Noget både Esben Petersen og Christian Ege er enige om, det er at de tre point skal findes i vores spil, og begge har en stor tro på at vi nok skal få de point.


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA