Nyheder

03/07-2014
En god forfatning

FC Fredericia testede i dag spillertruppens fysiske tilstand, og cheftræner Nicolai Wael var efter dagens prøvelser godt tilfreds.

– Jeg er glad. De er kommet tilbage i en god forfatning, så det er dejligt. Spillerne er der, hvor vi havde håbet, de ville være, så vi kan holde fokus på det taktiske og ikke så meget på at få dem i form, smiler han og roser Jakob Eriksen:
– Han var flyvende. Suveræn vinder af bip-testen. Slog alle rekorder og satte alle til vægs. Det var rigtigt sejt.

Udover truppen vil der løbende hen over sommeren være forskellige spillere til prøvetræning, og det forklarer cheftræneren med følgende ord:
– Vi ser truppen an og vurderer, om der skal mere til. Transfervinduet er åbent i næsten to måneder endnu, så vi har ikke travlt, fortæller Nicolai Wael.

Husk du kan bidrage til galleriet på FCFredericia.dk ved at bruge #FCFredericia, når du bruger din instagramkonto. (Billederne deles ikke, hvis din konto er privat)

JMT@FCFredericia.dk


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA