Nyheder

16/07-2014
En kalkuleret risiko med dygtige spillere

Cheftræner Nicolai Wael glæder sig på Martin Mikkelsens vegne over, at han nu får lov at prøve sig af i Superligaen, mens han samtidig også erkender, at der altid er en kalkuleret risiko for, at dygtige spillere bliver købt til højere niveau, når man som FC Fredericia har flere af dem i sin stald.
– Uden overhovedet at sige noget dårligt om FC Fredericia, så kan vi jo ikke matche det, en Superliga-klub kan. Vi må derimod rose os selv og vores set up, da vi igen har udviklet og modnet en spiller til at tage springet til Superliga, hvilket er den tredje på bare et år. Det kan vi godt være stolte af, siger cheftræner Nicolai Wael, der ikke er gået i panik over afgangen af Martin Mikkelsen.
– Selvfølgelig er det et tab for os, men vi har gjort vores arbejde godt nok til, at der står andre klar til at tage over, siger cheftræneren, der i aften skal se FC Fredericia spille mod Varde.
– Vi har alternativer på positionen, og nu skal de træde i karakter.

JMT@FCFredericia.dk


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA