Nyheder

23/08-2017
Fantastisk comeback mod Viborg

Christian_SoerensenFoto: Joan Barløse

Jesper Sørensens mandskab kom bagud med 2-0 i starten af anden halvleg, men FC Fredericia fik vendt kampen og endte med at vinde 3-2.

Dennis Høegh, Anders Holvad og Esben Petersen scorede de tre mål for FC Fredericia, da holdet leverede et af de flottere comebacks mod Viborg.

Det blev til en forfærdelig start for FC Fredericia, der kom bagud allerede efter fem minutter, da Andreas Albers header et indlæg ind i mål. 1-0 til Viborg FF.

Fem minutter senere svarede Fredericia dog igen, da et angreb via venstre side endte hos Oliver Fredsted, der sendte en flad bold indover. Her hoppede Brent McGrath over bolden, så Dennis Høegh kunne få en afslutning sendt afsted, men netmaskerne forblev uberørt.

FC Fredericia prøvede sig også i den anden side, hvor Andreas Oggesen driblede ind i banen. Med en intelligent aflevering fandt han Niels Letort, der uselvisk serverede bolden for Brent McGrath, der desværre ikke fik ordentlig traf på kuglen.

Efter målet fik Fredericia meget bedre fat. Med deres gode pasningsspil fik de Viborg-spillerne til at løbe rundt efter bolden. Blandt andet Dennis Høegh og Frans Putros havde nogle fine skudmuligheder efter godt 20 minutters spil.

I de sidste 45 minutter var det igen hjemmeholdet, der kom bedst fra start. Et Viborg-hjørnespark endte i hovedet på Søren Reese, som scorede til 2-0.

Fredericia svarede igen hurtigt tilbage – og denne gang med mål. Dennis Høegh spillede bolden ud til højre, hvor Mikkel Knudsen fik sendt en afslutning afsted. Den blev reddet på stregen, men Dennis Høegh var hurtigst over returen og gjorde det til 2-1.

Tre minutter senere var det igen FC Fredericia, der fik scoret. Indskiftede Anders Holvad drev bolden ind fra højre siden, og med venstreskøjten drejede han bolden ind i det lange hjørne til 2-2.

Fredericia stoppede dog ikke med at angribe. Efter 71 minutter var FC igen tæt på at tage føringen. En kontra endte i venstre side hos Niels Letort, der fandt Holvad ved bagerste stolpe, men angriberen kunne dreje bolden i mål.

Med blot fem minutter tilbage spillede FC Fredericia sig til endnu en stor chance, da Esben Petersen hoppede over en Sørensen-pasning. Bolden endte hos Holvad, han fandt Niels Letort, der trillede bolden videre ud til en fremadstormende Mikkel Knudsen, som hamrede bolden i sidenettet.

I de døende minutter af kampen kom forløsningen, da Esben Petersen modtog en bold i venstre side. Han tog et par træk ind i banen og krøllede bolden over i det lange hjørne. Et fantastisk mål. 3-2 til FC Fredericia.

Der blev ikke scoret yderligere i kampen, og FC Fredericia fik en meget vigtig sejr. Næste kamp spilles allerede på søndag, når Fremad Amager kommer til Monjasa Park.


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA