Nyheder

30/10-2017
FC er en af byens vigtigste kulturelle fyrtårne

Spinning Grand Prix 2017 i FC Fredericia rykker tættere og tættere på, i skrivende stund er der under en måned til at arrangementet løber af stablen.

Derfor har vi taget en snak med direktør Klaus G. Andresen, der stiller op for Fredericia Shipping A/S – og som for første gang er ansvarlig for at træde pedalerne rundt.

Spørger man Klaus Andersen hvad Spinning Grand Prixet i særdeleshed kan, så er det ingen hemmelighed at arrangementet har til formål at tjene nogle penge hjem til klubben. Men at det på selve dagen lige så meget handler om at hygge sig.

”Vi er med for at støtte klubben, og for at have det sjovt undervejs – og det er trods alt det vigtigste”, siger Klaus Andersen.

Et hjertesponsorat

Fredericia Shippings sponsorat hos FC Fredericia er hvad Klaus G. Andersen kalder for et hjertesponsorat. Og med det mener han, at firmaet sponsorerer klubben af kærlighed til klubben og ikke mindst af kærlighed til byen.

”Jeg tror ikke vi direkte får nye kunder, ved at sponsorere klubben, men vi er med til at støtte op om et af de vigtige kulturelle fyrtårne i byen. Det er noget af det vi alle skal være stolte af, og som er med til at sætte Fredericia på landkortet”, fortæller Klaus Andersen

”Og hvad der gavner Fredericia, ender jo også et eller andet sted med at gavne Fredericia Shipping. Og så kan jeg faktisk rigtigt godt lide at komme i klubben og snakke uforpligtigende med gode venner og andre erhvervsfolk – ofte også mange af byens politikere. Jeg har også den glæde at min ene søn, Mathias, er heldigvis også FC fan, så det er dejligt, når han ind i mellem kommer hjem fra Aarhus, tager med ud på stadion”, fortsætter Klaus Andersen.

FC tilbyder mere end bare fodbold

Klaus Andersen er også en del af bestyrelsen i FC Fredericia. Han har da også en forhåbning om at de sponsorer han selv bringer med til Spinning Grand Prix 2017, får åbnet øjnene op for hvad FC Fredericia er for en størrelse, og derved få en lyst til at engagere sig i klubben.

”Det giver dem en mulighed for en snuse lidt til klubben, og det kan jo være med til at der kommer en ekstra sponsor”.

”FC Fredericia tilbyder ikke blot fodboldspil, for er man sponsor – så følger der også en stor netværksgruppe med, som man har mulighed for at benytte sig af til kamparrangementerne. Men også i de mere formelle netværksgrupper og når der er specielle arrangementer, såsom Spinning Grand Prix 2017”, slutter Klaus.


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA