Nyheder

29/09-2015
FC Fredericia – FCK programsat

FC Fredericias pokalbrag mod FC København i DBU Pokalens 4. runde vil blive spillet på Monjasa Park torsdag 29. oktober kl. 18.15.

I fredags blev der trukket lod til DBU Pokalens 4. runde, og her var FC Fredericia naturligvis med i hatten, efter Ove Pedersens tropper i 3. runde ekspederede Superligaklubben OB ud af turneringen.

Lodtrækningen ville det således, at FC Fredericia i 4. runde igen kommer på en svær opgave, da de forsvarende pokalmestre fra FC København kom op af lodtrækningsbowlen.

Nu er datoen for det forestående pokalbrag så blevet fastlagt. FC Fredericia – FC København vil blive spillet på Monjasa Park torsdag 29. oktober kl. 18.15. Kampen er desuden valgt som TV-kamp og vil blive vist på TV3 +.

Allerede fra onsdag 7. oktober vil billetter til pokalkampen gå i forsalg i SPORTMASTER i Gothersgade 10, 7000 Fredericia. Her vil det være muligt at købe nummererede siddepladser til opgøret samt ståpladser (fra ståpladserne er der ingen adgang til tribunen).

Prisen per billet for siddepladser er kr. 130,-
Prisen per billet for ståpladser er kr. 80,-

OBS. Sæson- og VIP-kort gælder ikke til dette opgør, mens det heller ikke vil være muligt at købe pensionist- og børnebilletter til kampen.
Yderligere info omkring billetter til FC Fredericia – FC København vil blive meldt ud senere.

Oversigt over DBU Pokal-kampen:
DBU Pokalen 4. runde
Torsdag den 29. oktober kl. 18.15
FC Fredericia – FC København
Monjasa Park
Forsalg: 7. oktober i SPORTMASTER


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA