Nyheder

06/06-2018
FC Fredericia henter Mathias Gertsen

FC Fredericia har skrevet en 2-årig kontrakt med den 25-årige midtbanespiller Mathias Gertsen, således at aftalen løber frem til 30.06.2020.

Mathias kommer til fra 2. divisionsklubben Kjellerup IF, hvor det seneste stykke tid har spillet under Jonas Dal. I indeværende sæson er det blevet til 9 sæsonscoringer fra den kreative midtbanespiller.

Om tilgangen af Mathias siger direktør Stig Pedersen.

– Jonas Dal kender Mathias fra Kjellerup, så det er på anbefaling af ham at vi henter Mathias. Men vi kender ham også fra hans tid i Viborg, hvor han var et stort talent, og så har han gjort det rigtig godt i 2. division, og det tror vi også han kan gøre for os, siger Stig Pedersen.

Hos FC Fredericia tror man også på at Mathias kan blive en meget vigtig del af holdet.

– Vi tror at han kan udvikle sig til at blive en endnu spillere, og blive en af dem vi kan bygge holdet op omkring, naturligvis i skarp konkurrence med de andre i truppen, slutter Stig Pedersen.

Manden der har trænet Mathias det seneste år, Jonas Dal, vægter også Mathias’ kvaliteter udenfor banen højt.

– Mathias er utrolig vellidt i den trup han er i nu, han er anfører og ham der står at arrangere alt socialt uden for banen. Det vægter jeg rigtig højt, at man vil sit hold og sine holdkammerater, så på den måde kommer han til at fungere rigtig i Fredericia, fortæller Jonas Dal.

Dertil har Mathias naturligvis også nogle fodboldmæssige kvaliteter, der gør at han kan være en del af truppen i FC Fredericia.

– Han er meget dygtig i sine driblinger tæt på forsvarsspillerne, god til at tage bolden til sig, vende med den og generelt god til at skabe noget i det offensive spil, han er sådan en der bryde igennem et forsvar, slutter Jonas Dal.

Matihas Gertsen

<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA