Nyheder

13/02-2018
FC Fredericia henter norsk forsvarsforstærkning

FC Fredericia har indgået en aftale med den 30-årige norske forsvarsspiller Andreas Nordvik frem til sommer, der kommer til fra norske Viking. Andreas Nordvik spillede i sidste sæson i den danske superliga for Esbjerg FB.

Ellers har Andreas Nordvik en lang karriere i den norske Eliteserien bag sig, hvor han har spillet i klubber som Rosenborg, Vålerenga, Aalesund og Sarpsborg 08. Andreas er kendt for at være en god venstrebenspiller.

Om tilgangen af Andreas Nordvik siger direktør Stig Pedersen.

– Vi er via vores netværk kommet i kontakt med en spiller, som vi normalt ikke ville have adgang til. Andreas er hentet ind til at styrke forsvaret, og går direkte ind i konkurrencen med de øvrige, siger Stig Pedersen.

Andreas støder til resten af holdet på træningslejren Tyrkiet, og tager med dem tilbage til Fredericia på mandag. Yderligere siger Stig om tilgangen.

– Vi har ledt længe efter en forstærkning, og vi er rigtig glade for at hente en klassespiller som Andreas Nordvik er, afslutter Stig Pedersen.


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA