Nyheder

02/02-2016
FC Fredericia henter spiller i FC Nordsjælland

FC Fredericia har i længere tid fulgt den 20-årige midtbanespiller Mathias Hebo Rasmussen fra FC Nordsjælland.

Nu er det lykkes at skrive kontrakt med spilleren, der er skolet på FC Nordsjællands akademi.

Det har været et stort ønske for FC Fredericias cheftræner, Jesper Sørensen, at hente den unge midtbanespiller, der i efteråret var lejet ud til FC Vestsjælland.

– Jeg er rigtig glad for, at vi har hentet ham. Han er en meget ambitiøs spiller. Det er et godt signal at sende, at vi er en attraktiv klub for en seriøs spiller som ham, siger han.

Ifølge Jesper Sørensen kommer Mathias Hebo Rasmussen med nogle kompetencer, som man har brug for.

– Han har en stor løbekapacitet, han har en god spilforståelse, og så er han en god pasningsspiller, siger Jesper Sørensen

FC Fredericia har skrevet en kontrakt med Mathias Hebo Rasmussen, der løber halvandet år.

Mathias Hebo Rasmussen har spillet syv kampe for FC Nordsjællands bedste mandskab, spillet U17 og U19 liga og spillet for U20 og U21-landsholdene.

Yderligere informationer kan hentes hos:
Direktør, Stig Pedersen (+45 4051 4399)


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA