Nyheder

01/01-1970
FC Fredericia komfortabelt videre i Pokalen

fcf-vb-28

FC Fredericia spillede onsdag aften mod RKG-Fodbold, i DBU’s pokalturnering.

RKG-Fodbold, der til dagligt spiller i Serie 1, var oppe mod en modstander, som de på papiret ikke kunne matche.

Første halvleg
Det skulle også vise sig, at være den helt korrekte prognose, for gårsdagens opgør. Efter blot 3 minutter scorer Brent McGrath hans første mål i FC-trøjen, efter hans hjemkomst til klubben. Og så gik det ellers slag i slag. For blot fire minutter senere scorer Esben Petersen nemlig i det 7. minut. Tre minutter efter er Brent igen på pletten, og scorer til 3-0 i det 10. minut. Og så går der igen tre minutter, hvor FC får tilkendt et straffespark, som Frans Dhias Putros omsætter til en føring på 4-0, og her er der altså blot spillet 13 minutter af kampen.

Så kunne man næsten tro, at drengene ville lade sig hvile på laurbærbladene, men næ nej, for lidt inden der blev fløjtet til halvleg så gør Deniz Fazlagic det nemlig til 5-0 i det 41. minut, og FC går lidt efter til pause med en komfortabel føring på netop de 5-0.

Anden halvleg
I anden halvleg er FC slet ikke færdige med at score mål. Først scorer Piscu i det 61. minut til 6-0, og så går der kun 3 minutter før Esben Petersen har puttet bolden i kassen, 64 minutter spillet og stillingen var 7-0. Men målene faldt hurtigt efter hinanden i den her kamp, og blot ét minut senere har Christian Sørensen scoret til hele 8-0. Her er der blot spillet 65 minutter.

De nordjyske værter fra RKG får reduceret to minutter senere, til slutresultatet 8-1, og det er klubbens egen målhøg Mike “Kuglelyn” Rasmussen, der står for den scoring.

Turen til Nordjylland bød altså på en storsejr, og videre avancement i Landspokalen.


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA