Nyheder

27/01-2016
FC Fredericia måtte nøjes med 1-1

FC Fredericia mødte til aften Kolding IF på kunstgræsbanen i Bramdrupdam. FC Fredericia kom med en 1-0 sejr over Sønderjyske i bagagen, som der skulle følges op på.

Desværre satte vejret sit præg på dagens kampen, og bolden var meget svær at kontrollere i vinden, hvilket resulterede i mange spilstop.

Ingen af holdene formåede at score i 1. halvleg. I pausen blev der foretaget en række indskiftninger. Det skulle vise sig at give pote, da det var to indskiftede spillere, der stod bag 1-0 scoringen til FC Fredericia. Matchvinderen fra kampen imod Sønderjyske, Anders Hostrup, scorede efter en assist fra Brent McGrath.

De rødblusede kunne dog ikke holde føringen og måtte kort tid efter målet til 1-0 se Kolding IF udligne til 1-1.

På trods af flere store chancer til Sune Kiilerich og et forsøg fra Mikkel Knudsen, der ramte overlæggeren, så blev det ikke til mere det ene mål fra Anders Hostrup.

FC Fredericias assistenttræner, Morten Dahm Kjærgaard, var da også tydeligt skuffet efter kampen.

– Vi havde selvfølgelig håbet på en bedre afvikling af kampen. Vi havde virkelig glædet os meget til at vise, de forbedringer, vi har lavet. Og det er træls de scorer et mål, men der er vejret ikke en undskyldning, siger han.

Næste kamp for FC Fredericia bliver den 2. februar klokken 12.00, hvor Esbjerg fB kommer på besøg

Følgende spillere startede inde:
1. Thomas Mikkelsen
2. Mikkel Knudsen
4. Emil Peter Jørgensen
8. Vicent Weijl
14. Mathias Jacobsen
16. Niels Letort
17. Matej Podstavek
18. Sune Kiilerich
20. Christian Ege
22. Oliver Feldballe
27. Christian Nissen

Udskiftninger ved pausen:
11. Mikael Rynell (ind) – 16. Niels Letort (ud), 3. Nicholas Gotfredsen (ind) – 4. Emil Peter Jørgensen (ud), 15. Brent McGrath (ind) – 27. Christian Nissen (ud), 9. Marco Hansen (ind) – 8. Vicent Weijl(ud), 10. Anders Hostrup (ind) – 14. Mathias Jacobsen(ud)


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA