Nyheder

09/01-2017
FC Fredericia ophæver med Christian Nissen

CN-slider

Christian Nissen er fortid i FC Fredericia. Den høje angriber har i januar fået ophævet sin kontrakt, og han er dermed fri til at finde en ny klub.

Christian Nissen og FC Fredericia har ophævet samarbejdet i starten af januar. Angriberen indgår dermed ikke længere i truppen, og han er fri til at finde sig en ny klub.

Dermed slutter en længere periode for Christian Nissen i FC Fredericia, hvor han kom til i 2014 som en såkaldt udviklingsspiller. Det store gennembrud udeblev dog.

– Christian har været hos os i to år, hvor han har været med i truppen. Han har aldrig slået helt igennem, men han har også været præget af skader. Særligt under Ove Pedersen lignede det et gennembrud, men her blev sat tilbage af en hjernerystelse, siger FC Fredericias direktør, Stig Pedersen og fortsætter.

– I efteråret her er det blevet til forskellige indhop. I samråd med den sportslige ansvarlige snakkede jeg inden jul, om at Christian skulle søge mere spilletid andetsteds, og det ønsker vi ham held og lykke med.


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA