Nyheder

25/04-2016
FC Fredericia-sejr i Helsingør

fc-køge_8189 Foto: Joan Barløse

Chancerne var til meget, meget mere – men FC Fredericia gjorde lige nøjagtig arbejdet færdigt, da de søndag var på besøg hos FC Helsingør.

Oliver Feldballe var første mand på scoringstavlen, da han efter 27 minutter sparkede et indlæg fra Christian Ege Nielsen i kassen.

I anden halvleg begyndte FC Fredericia at producere flere store chancer. Vincent Weijl, Brent McGrath og Oliver Feldballe var flere gange impliceret i de store muligheder – men mål blev det ikke til i første omgang.

Efter 79 minutter gik det galt i den anden ende. Helsingørs Martin Koch headede bolden i mål, og så var nordsjællænderne pludselig tilbage i kampen – stik imod spil og chancer.

Heldigvis fortsatte chanceproduktionen for FC Fredericia. Fem minutter efter udligningen var Frans Dhia Putros listet med frem. På kanten af feltet tog han bolden ned og hamrede den i mål til FC Fredericia-sejr.

Værd at nævne er det også, at en flok fans havde taget turen til Helsingør, hvor de skabte en rigtig god kulisse. Stor tak til dem, som tog turen over Storebælt for at støtte drengene!


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA