Nyheder

11/01-2016
Tidligere superliga-keeper på kontrakt i FC Fredericia

FC Fredericia vinkede farvel til målmand Jeppe Højbjerg ved årsskiftet, da han tog tilbage til Esbjerg fB. Derfor har FC Fredericia været på udkig efter en keeper, der kan udfylde hullet efter Jeppe Højbjerg.

I dag sluttede juleferien for spillerne i FC Fredericia, som havde første træningspas klokken 10.30. Her kunne man se klubbens nye keeper i form af 32-årige Thomas Mikkelsen.

Thomas Mikkelsen spillede senest i FC Vestsjælland, som måtte dreje nøglen rundt efter de blev begæret konkurs den 30. november sidste år

Thomas Mikkelsen har siden 2009 været i FC Vestsjælland. I sin tid i FC Vestsjælland var Thomas Mikkelsen en af de bærende spillere. Han var med til at rykke op i superligaen og var den eneste i truppen, der spillede alle kampene i den bedste danske række for klubben. Et af højdepunkterne for Thomas Mikkelsen i FC Vestsjælland var sidste år, hvor han spillede pokalfinale mod FC København.

Thomas Mikkelsen har skrevet en kontrakt med FC Fredericia, som løber frem til 30.06.2017.


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA