Nyheder

25/08-2015
FC Fredericia sled sig videre i pokalen

På mål af Marco Hansen og Steven Somers slog FC Fredericia knebent Brabrand ud af DBU Pokalen med 2-1.

I første runde af DBU Pokalen sendte FC Fredericia stensikkert 2. divisionsmandskabet Næsby ud, og tirsdag aften ventede så et nyt 2. divisionsmandskab i næste runde af den danske pokalturnering.

Brabrand var modstanderen, og til opgøret havde FC Fredericias cheftræner, Ove Pedersen, valgt at ændre på otte pladser i forhold til weekendens sejr over Lyngby.

Blandt andet var Marco Hansen ny mand i startopstillingen, og han har tidligere vist fornem målnæse i denne sæsons pokalturnering, da han mod Næsby tegnede sig for et hattrick.

Og FCF-angriberen skulle da også komme på tavlen igen i dag. For efter de første 45 minutter forblev målløse, så slog Marco Hansen til i starten af anden halvleg. Unge Mathias Jacobsen fandt med et skarpt indlæg fra venstre en helt fri Marco Hansen, og han kunne sikkert heade FC Fredericia i front.

2. divisions tophold kom dog tilbage i kampen med et kvarter igen. En fejl i FC Fredericia-forsvaret sendte Anders Holvad alene med keeper Jakob Køhler, og han scorede sikkert til 1-1.

FC Fredericia bragte sig dog igen på tæt på pokalavancement små ti minutter efter takket være godt samarbejde mellem Steven Somers og Brent McGrath. De to spillede et-to med hinanden, og så sendte Somers til sidst bolden ind mellem benene på Brabrand-keeperen til en FC Fredericia føring på 2-1.

I de døende minutter var hjemmeholdet tæt på udligning, men kun en fornem redning af Jakob Køhler sikrede FC Fredericia holdte stand, og dermed spillede Ove Pedersens tropper sig videre til DBU Pokalens 3. runde.

De øvrige kampe i 2. runde af pokalturneringen finder sted næste tirsdag og onsdag.

Kampfakta:
52’ 0-1 – Marco Hansen, FC Fredericia
75’ 1-1 – Anders Holvad, Brabrand
84’ 1-2 – Steven Somers, FC Fredericia

18´ – Gult kort – Matej Podstavek, FC Fredericia
41´ – Gult kort – Steven Somers, FC Fredericia
87′ – Gult kort – Dennis Høegh, FC Fredericia

Startopstilling:
Mikkel Knudsen
Emil Peter Jørgensen
Steven Somers
Marco Hansen (ud, 59’)
Mikael Rynell (ud, 71’)
Mathias Jacobsen (ud, 80’)
Matej Podstavek
Sune Kiilerich
Nikolaj Hagelskjær
Christian Nissen
Jakob Køhler

Udskiftere: Jeppe Højbjerg, Mikkel Okholm, Dennis Høegh (ind, 80’), Brent McGrath (ind, 59’), Niels Letort og Christian Ege Nielsen (ind, 71’)

/FS


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA