Nyheder

25/09-2015
FC Fredericia trak FCK

FC Fredericia skal møde de forsvarende pokalmestre, FC København, i 4. runde af DBU Pokalen.

I tirsdags leverede FC Fredericia en pokaloverraskelse, da Ove Pedersens tropper sendte OB ud af turneringen.

I dag kl. 13.00 blev der så trukket lod til 4. runde, og her blev FC Fredericia trukket op af bowlen som det allerførste hold. Det næste hold, som blev trukket op – og dermed er FC Fredericias modstander – blev ingen ringere end de forsvarende danske pokalmestre fra FC København, som man har mødt to gange tidligere i turneringen.

De to mandskaber tørnede nemlig sammen tilbage i 2007 samt i 2012, hvor det blev to FCK-sejre på henholdsvis 3-1 og 3-0.

FC Fredericia kan til glæde sig over, at man igen har hjemmebanefordelen, idet FCK er det højest rangerende mandskab og derfor skal være udehold i 4. runde-opgøret.

Runden er sat til tirsdag den 27.-29. oktober. Når der er fundet en endelig spilledato og kamptidspunkt for pokalopgøret, meldes det ud.

Se hele lodtrækningens udfald ved at klikke her.

/FS


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA