Nyheder

07/08-2014
God deal for alle parter

FC Fredericia har indgået en lejeaftale med AC Horsens angående midterforsvareren Sebastien Ibeagha.

Med et forsvar ramt af skader, har FC Fredericia i længere tid været på udkig efter forstærkning til den bagerste kæde, og det har man nu fundet i AC Horsens. Klubben har lejet den 22-årige Amerikaner Sebastien Ibeagha for de næste seks måneder, og  cheftræner Nicolai Wael er meget tilfreds med, at det er lykkedes at hente den stærke midterforsvarer til klubben.

– Sebastien spillede mange kampe for AC Horsens i sidste sæson, så vi kender ham godt og ved hvad han står for. Han er fysisk stærk, god i hovedspillet og rigtig hurtig af en midterforsvarer at være, og det er nogle af de kvaliteter, vi har ledt efter, så vi er meget glade for, at vi har kunnet lave denne aftale med AC Horsens, siger han.

Hovedpersonen siger selv, at en af grundene til at han skrev under på aftalen, var måden som FC Fredericia gerne vil spille fodbold på.

– Jeg har talt med Nicolai Wael, og kan godt lide den måde han vil have holdet til at spille på. Det er en stil der passer godt til mig, og den type fodboldspiller jeg er, siger Sebastien Ibeagha.

Efter nye indkøb i AC Horsens var Sebastien kommet et godt stykke fra startopstillingen, og han er derfor glad for udsigten til spilletid i FC Fredericia.

– Jeg er en ung spiller som stadig skal udvikle mig, og for at gøre det skal jeg spille kampe. Det ser jeg ud til at komme til i FC Fredericia, så det er en god deal for alle parter, siger den nigeriansk fødte amerikaner.

Sebastien Ibeagha fremhæver selv sit hovedspil, sit duelspil og sin fysik som nogle af sine styrker.

RD@fcfredericia.dk


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA