Nyheder

05/10-2015
HUSK: Forsalg til FCF-FCK starter på onsdag

Nu er der ikke længe til, at du kan sikre dig en billet til FC Fredericias pokalkamp mod de forsvarende pokalmestre fra FC København.

Nu på onsdag d. 7. oktober sætter vi gang i forsalget til 4. runde-braget i DBU Pokalen mellem FC Fredericia og FC København på Monjasa Park.

Forslaget finder sted i SPORTMASTER i Gothersgade 10 i Fredericia, og det vil være en god ide at få fat i en billet i god tid.

FC Fredericia forventer nemlig stor interesse for kampen, og på grund af kampens størrelse vil det derfor også være muligt at købe nummererede siddepladser til opgøret samt ståpladser (fra ståpladserne er der ingen adgang til tribunen).

Prisen per billet for siddepladser er kr. 130,-
Prisen per billet for ståpladser er kr. 80,-

OBS. Sæson- og VIP-kort gælder ikke til dette opgør, mens det heller ikke vil være muligt at købe pensionist- og børnebilletter til kampen.
Billetter til udebaneafsnittet (kun ståpladser) kan også købes i SPORTMASTER i Fredericia fra på onsdag.

Så skynd dig ned i den lokale SPORTMASTER, så du på allernærmeste hold kan være vidne til årets pokaleventyr i Fredericia.

Oversigt over DBU Pokal-kampen:
DBU Pokalen 4. runde
Torsdag den 29. oktober kl. 18.15
FC Fredericia – FC København
Monjasa Park
Forsalg: 7. oktober i SPORTMASTER


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA