Nyheder

03/03-2015
Knudstrup klar til kamp mod KB

Mikkel Knudstrup står foran sin første kamp, siden han pådrog sig sin knæskade, når FC Fredericia i morgen møder Kolding Boldklub i en testkamp.

FC Fredericia møder i morgen Kolding Boldklub i en form for U23-kamp, da FC Fredericias hold vil bestå af en blanding af spillere fra A-truppen og spillere fra U19-holdet.

– Kampen i morgen er arrangeret for at sikre, at de spillere, der ikke har fået spillet så meget, de får nogle minutter i benene. Derudover glæder vi os over, at Knudstrup er klar til at komme i kamp igen for første gang siden den knæskade, han pådrog sig i efteråret, og her er kampen i morgen en rigtig god mulighed for at bringe ham i spil, siger cheftræner, Nicolai Wael.

Udover en god blanding af spillere fra A-truppen og U19-holdet har FC Fredericia også et nyt ansigt i blandt, da FC Fredericia til kampen mod Kolding Boldklub ser lidt nærmere på Kolding IF’s midtbanespiller, Niels Letort.

– Niels er en spiller, jeg kender fra min tid fra SønderjyskE, og han er en spiller, vi følger lidt, og nu har vi så muligheden for at se ham helt tæt på. Han er en dygtig og interessant spiller, så det bliver også spændende at se ham, slutter Nicolai Wael.

Kolding Boldklub – FC Fredericia spilles på Kolding Boldklubs baner, og der er kampstart kl. 18.30.

Herunder kan du se, hvilke spillere der er udtaget til kampen mod Kolding Boldklub:

Mads Markfoged
Steven Somers
Mikkel Knudstrup
Jakob Eriksen
Christopher Geertsen
Sebastian Billund
Niels Letort (prøvespiller fra KIF)
Mathias Jacobsen (U19)
Jakob Malberg (U19)
Thomas Ravn (U19)
Jonas Møller Jensen (U19)
David Hansen (U19)
Andreas Holst (U19)
Mathias Foged (U19)
Oliver Lyndrup (U19)
Drin Gashi (U19)

/FS


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA