Nyheder

26/06-2014
Lawal udlejes til Skive IK

FC Fredericia og Skive IK er blevet enige om en lejeaftale af Ayinde Lawal, der dermed vender tilbage til Skive efter et år i FC Fredericia.

Ayinde Lawal kom til FC Fredericia sidste sommer fra Skive IK, og nu sendes midtbanespilleren tilbage på en lejeaftale for det kommende år, og dermed frem til kontraktudløb 30.06.2015.

– Ayinde Lawal har ikke indfriet de forvetninger, han selv havde, ligesom han heller ikke har fået det spilletid, som vi havde forventet. Han har leveret en fin indsats hos os, men han passer bedre ind i det system, som de spiller i Skive. Vi ønsker ham held og lykke i den kommende sæson med Skive, siger direktør Stig Pedersen.

Lejemålet udløber næste sommer, når også FC Fredericias kontrakt med Ayinde Lawal udløber.

JMT@FCFredericia.dk


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA