Nyheder

01/06-2015
Marc P.: Fornøjelse at se reaktionen i 2. Halvleg

Marc Pedersen roser holdkammeraterne for det flotte comeback mod Skive IK.

FC Fredericias viceanfører, Marc Pedersen, måtte se lørdagens kamp mod Skive fra tilskuerpladserne på grund af en fodskade, og her kunne han se holdkammeraterne vende 0-2 til 2-2.

– Det var ikke særlig sjovt at se til fra tilskuerpladserne, da det forløb, som det gjorde. AB bragte sig rimelig hurtig foran, og ikke lang tid efter kom vi bagud, så det var ikke særlig fedt at være vidne til uden at kunne have en indflydelse på det. Til gengæld var det en fornøjelse at se den reaktion, holdet kom ud med til anden halvleg, siger Marc Pedersen og fortsætter.

– Jeg nægter at tro på, at vi ikke var klar fra start, men der kan have været nogle små ting, der gjorde, at vi ikke kom ud til kampen, som vi havde håbet på. Om det var på grund af kampens betydning, det ved jeg ikke, men vi viste stor styrke ved at komme tilbage i anden halvleg.

Med det ene point ligger FC Fredericia forsat over nedrykningsstregen med et enkelt point ned til AB, som ligger under. Og det ene point, FC Fredericia hentede i Skive, kan vise sig at blive vigtigt, fortæller Marc Pedersen.

– Der var skuffelse at spore efter kampen over, at vi ikke fik alle tre point, men som passiv aktør i den kamp, så er jeg glad for, at vi fik det ene point, som kan vise sig at blive rigtig vigtig, da AB dermed er presset til at vinde i Aarhus, mens vi selv stadig kan afgøre det hjemme mod HB Køge.

Og kampen mod HB Køge fløjtes i gang på lørdag kl. 16.00. Husk, at der er fri entré, så vi opfordrer alle til at komme at bakke op om spillerne, så vi kan sikre endnu en sæson i landets næstbedste række.


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA