Nyheder

31/10-2016
Næsby-profil træner med i denne uge

generelt2-slider

FC Fredericia har i denne uge en ekstra spiller med til træning. Fynske Mikkel Ørbech fra Næsby Boldklub træner med resten af truppen. 

Der er et nyt ansigt med til FC Fredericias træning i denne uge. Offensivspilleren Mikkel Ørbech træner således med hele uge 44. Mikkel Ørbech spiller i 2. divisionsklubben Næsby Boldklub fra Fyn, hvor han i denne sæson har været meget vigtig for Odense-mandskabet.

Den 21-årige fynbo står noteret for 8 scoringer i divisionen, hvilket er mere end halvdelen af holdets i alt 14 mål. Det placerer Mikkel Ørbech på topscorerlistens tredjeplads.

Næsby Boldklub kæmper for at nå oprykningsspillet i 2. division, og holdet har en uhyre vigtig kamp i weekenden mod Kolding. Den unge offensiv i Mikkel Ørbech har her karantæne, og derfor har det været muligt for FC Fredericia at have ham med i denne uges træning.

 


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA