Nyheder

01/05-2016
Nyt nederlag mod Horsens

fc-køge_7609

FC Fredericia måtte søndag sande, at AC Horsens nok lige er en tand stærkere i øjeblikket. Sidst de to hold mødte hinanden endte det med en 3-0-sejr til Horsens, og søndag blev det til et nyt nederlag på 2-0.

Begge mål faldt i en første halvleg, hvor FC Fredericia ellers var i boldbesiddelse i lange perioder. AC Horsens er dog utrolig stærke på dødbolde, og det formåede de at udnytte første gang, de fik et hjørnespark. Den tidligere FC Fredericia-spiller Lasse Kryger headede bolden i kassen til 1-0.

2-0-målet faldt efter cirka 39 minutters spil, da lynende farlige Kjartan Finnbogasson scorede sit 16. sæsonmål for de gule.

I anden halvleg havde FC Fredericia igen bolden i besiddelse i lange perioder, men AC Horsens’ betondefensiv var ikke til at få dirket op, og dermed endte det med en sikker sejr til AC Horsens, som mere og mere ligner en oprykker til Superligaen.

FC Fredericia spiller igen på torsdag, hvor Vejle Boldklub venter på udebane.

Opstilling
Thomas Mikkelsen – Frans Dhia Putros, Matej Podstavek, Emil Peter Jørgensen – Mikkel Knudsen, Christian Ege, Mathias Hebo, Oliver Feldballe – Anders Hostrup, Vincent Weijl – Brent McGrath


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA