Nyheder

28/10-2017
Optakt til kampen mod Vejle

Det er ingen hemmelighed, at der er et stort spænd mellem vores placering i tabellen og Vejles placering i tabellen.

Vejle topper NordicBet ligaen med 28 point, efter 14 kampe – og vi har 16 point efter 13 kampe. Og har været stærkt spillende gennem første del af sæsonen. Særligt hjemme på Vejle Stadion, har de rødhvide været stærke.
Men på udebane har det været sværere for dem, at gå fra banen med tre point. De startede ellers sæsonen ud med at sejre både på udebane og hjemmebane, men i de seneste udebanekampe er vejlenserne gået fra banen med ét point.

Kommer lige fra en kamp
Da vi i onsdags sikrede os videre avancement i DBU Pokalen, var Vejle på besøg hos Nykøbing FC i en kamp som endte 1-1.  Hertil kommer at Vejles Imed Louati tilegnede sig et rødt kort i kampen, og dermed to karantænedage. Ligeledes er Allan Sousa blevet tilkendt to karantænedage af DBU’s diciplinærudvalg – og vil derfor heller ikke deltage i kampen.

Vi døjer også selv med en karantæne. For da Frans i kampen mod Roskilde blev tildelt et gult kort, kostede det ham en kamp på tribunen.

Derfor stiller vi med en anderledes defensiv organisation, end vi normalt ville gøre. Og så skal vi finde den defensive aggressivitet, som vi viste mod HB Køge.

For vi spiller os altid til chancer, og det forventer vi også at gøre mod Vejle. Vi skal bare score på dem også.

Men Vejle er dygtige, det er ikke uden grund at de indtager førstepladsen i ligaen. De har særligt mange dygtige spillere, der kan rigtig meget på egen hånd. Da vi mødte dem sidst, hvor det blev til et 2-0 nederlag, begge mål scoret af Allan Sousa – var Vejle dygtige til at udnytte de chancer de fik. Og vi var ikke skarpe nok, til at omsætte vores spil til scoringer.

Vejle er favoritter, men vi er ikke bange for favoritter.


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA