Nyheder

28/10-2015
Skynd dig: Siddepladserne næsten udsolgt mod FCK

Billetter til siddepladserne til kampen mod FC København er næsten ved at være udsolgt – til gengæld er der stadig ståpladser tilbage.

I morgen får FC Fredericia fornemt besøg, når Superligaens nuværende dukse fra FC København gæster Monjasa Park i DBU Pokalens 4. runde.

Forsalget til kampen har kørt siden 7. oktober, hvor man kunne sikre sig en billet til opgøret hos den lokale SPORTMASTER i Fredericia. Dette er i skrivende stund forsat muligt, men det nærmer sig udsolgt med hastige skridt.

Især siddepladserne på Monjasa Park har været attraktive, idet der meldes næsten udsolgt af disse.

Har man dog endnu ikke fået fat i en billet til morgendagens pokalbrag, så kan det selvfølgelig stadig nåes.
De resterende siddepladser samt ståpladser bliver nemlig solgt i indgangene til Monjasa Park på kampdagen i morgen.

Prisen per billet for siddepladser er kr. 130,-
Prisen per billet for ståpladser er kr. 80,-
(fraståpladserne er der ingen adgang til tribunen).

OBS. Sæson- og VIP-kort gælder ikke til dette opgør, mens det heller ikke vil være muligt at købe pensionist- og børnebilletter til kampen.

/FS


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA