Nyheder

29/08-2016
Sørensen: Vi straffede os selv for hårdt

fc-roskilde_5560

FC Fredericia tabte søndag 1-2 til Nykøbing FC på en scoring dybt inde i overtiden. Ifløge cheftræner Jesper Sørensen, så var det en lige kamp, hvor holdene skiftedes til at have momentum. Dog er han særligt træt af FC Fredericias afslutning på opgøret.

– Det er en kamp, der svinger meget. Vi har vores gode perioder, og så har de en periode, og så har vi en. Vi slutter kampen dårligt synes jeg, sagde Jesper Sørensen kort efter kampen.

Hjemmeholdet var især i første halvleg meget dominerende i perioder mod topholdet, men Jesper Sørensen var ikke tilfreds med spillet. Ifølge ham var spillerne for hårde ved dem selv ved at lave så mange fejl.

– Jeg er ikke tilfreds med spillet, der er gode momenter og periodevis med godt spil, men overall set synes jeg, vi har for mange fejl, der giver os for mange omstillinger, og der straffer vi os selv for hårdt, lød det fra cheftræneren.

Der var dog gode momenter, men det var ikke nok, og så manglede skarpheden foran modstanderens mål.

– Vi har perioder, hvor vi ser fine ud og får skabt nogle chancer og kommer til muligheder, men dem får vi så heller ikke taget, når de endelig er der, fastslog Jesper Sørensen.


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA