Nyheder

31/07-2017
Stankovic stopper i Fredericia

Stanko og Oliver FeldFoto: Joan Barløse

Aleksandar Stankovic stopper i FC Fredericia fra dags dato.

FC Fredericia og Aleksandar Stankovic er blevet enige om at ophæve samarbejdet.

Det var en skuffet Aleksandar Stankovic, der ikke blev udtaget som førstemålmand til åbningskampen mod Esbjerg. Aleksandar har derfor valgt at søge andre græsgange.

– Aleksandar er en god målmand, der har brug for at spille på en kontinuerlig basis, siger Stig Pedersen og fortsætter:

– Vi er derfor blevet enige med ham om at ophæve kontrakten, så han kan finde et sted, hvor han kan fortsætte sin udvikling, samtidig med at han får en masse spilletid. Vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden.


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA