Nyheder

15/11-2015
Startopstillingen mod FC Helsingør

To ændringer er der i startopstillingen til eftermiddagens opgør mod FC Helsingør. Jakob Køhler får sin første start i Bet25 Ligaen i denne sæson, da han erstatter fraværende Jeppe Højbjerg, mens Admir Catovic skubber Rógvi Baldvinsson ud på bænken.

Kl. 15.00 løber FC Fredericia på banen på Monjasa Park for andensidste gang i dette efterår, når Ove Pedersens mandskab mod FC Helsingør skal forsøge at revanchere sidste weekends nederlag på 1-2 til HB Køge.

Og til den opgave har FC Fredericia foretaget to ændringer i startopstillingen. Mellem stængerne har Ove Pedersen været nødsaget til at se bort fra Jeppe Højbjerg, som i disse dage er på landsholdsopgaver med det danske U21-landshold, hvorfor Jakob Køhler står over for sin første start i Bet25 Ligaen i denne sæson.
På FC Fredericia-bænken agerer den tidligere OB-keeper Emil Ousager så målmandsreserve i forbindelse med dagens kamp.

I den anden ende af banen er Admir Catovic med blandt de startende 11, hvilket betyder, at Rógvi Baldvinsson glider ud på bænken.

Dermed ser FC Fredericia-startopstillingen til opgøret mod FC Helsingør således ud:

3. Nicholas Gotfredsen
4. Emil Peter Jørgensen
7. Dennis Høegh
8. Admir Catovic,
15. Brent McGrath
17. Matej Podstavek
18. Sune Kiilerich
20. Christian Ege
21. Nikolaj Hagelskjær
22. Oliver Feldballe
30. Jakob Køhler

Udskiftere: Emil Ousager, 2. Mikkel Knudsen, 5. Rógvi Baldvinsson, 9. Marco Hansen, 12. Tobias Perch-Nielsen, 14. Mathias Jacobsen og 16. Niels Letort.

Der er kampstart kl. 15.00, og kampen kan følges via liveupdates på FC Fredericias twitterprofil.

/FS


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA