Nyheder

29/10-2015
Startopstillingen mod FCK

Cheftræner, Ove Pedersen, har foretaget to ændringer i startopstillingen til aftenens pokalkamp mod FC København i forhold til de 11, der startede mod Skive IK sidste fredag.

Så er der ikke længe til, at FC Fredericia og FC København løber ind på Monjasa Park til 4. runde-opgøret i DBU Pokalen. I skrivende stund er der nemlig kun under en time til startfløjt, og det betyder traditionen tro, at startopstillingerne nu er tilgængelige.

Og hos FC Fredericia har cheftræner, Ove Pedersen, i forhold til kampen mod Skive IK valgt at lave to ændringer i sin startellever, idet Dennis Høegh og Marco Hansen glider ud på bænken.

I stedet for de to spiller til gengæld den færøske landsholdsspiller, Rógvi Baldvinsson, samt Admir Catovic, som har scoret tre mål for FC Fredericia i årets pokalturnering.

Få det fulde overblik, og se hele FC Fredericia-startopstillingen til opgøret mod FC København, herunder:

3. Nicholas Gotfredsen
4. Emil Peter Jørgensen
5. Rógvi Baldvinsson
8. Admir Catovic
15. Brent McGrath
17. Matej Podstavek
18. Sune Kiilerich
20. Christian Ege
21. Nikolaj Hagelskjær
22. Oliver Feldballe
33. Jeppe Højbjerg

Udskiftere: 30. Jakob Køhler, 2. Mikkel Knudsen, 7. Dennis Høegh, 9. Marco Hansen, 10. Anders Hostrup, 14. Mathias Jacobsen og 16. Niels Letort.

Der er kampstart kl. 18.15, og kampen kan selvfølgelig følges live fra Monjasa Park. Billetter kan købes i indgangen til stadion fra én time før kampstart.

Skulle du ikke have mulighed for at være på Monjasa Park i aften, så sendes kampen også direkte på TV3 + fra kl. 18.00.

/FS


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA