Nyheder

29/11-2015
Startopstillingen mod Lyngby

FC Fredericia har tre ændringer i startopstillingen til dagens opgør mod Lyngby i forhold til seneste kamp mod FC Helsingør.

Kl. 12.45 løber FC Fredericia på banen på Monjasa Park for sidste gang i dette efterår, når Bet25 Ligaens tophold, Lyngby Boldklub, gæster Fredericia.

Udover at være sidste hjemmekamp i 2015 er opgøret også Morten Dahm Kjærgaards første i spidsen som vikarierende cheftræner, efter Ove Pedersen forlod FC Fredericia tidligere på ugen.

Og i forhold til seneste kamp mod FC Helsingør har Morten Dahm Kjærgaards valgt at skifte ud på tre pladser. Christian Ege sidder udenfor med karantæne, hvorfor han ikke er disponibel, mens Admir Catovic er ude med sygdom. I stedet glider Mathias Jacobsen og Marco Hansen ind i startopstillingen.

Sidste ændring blandt FC Fredericias startende elleve er Rógvi Baldvinsson, som skubber Emil Peter Jørgensen ud på bænken.

Mikael Rynell, som starter på bænken i dagens opgør, vil agere spillende assistenttræner for FC Fredericia mod Lyngby.

Få det fulde overblik, og se FC Fredericias startopstilling til opgøret mod Lyngby Boldklub, herunder:

3. Nicholas Gotfredsen
5. Rógvi Baldvinsson
7. Dennis Høegh
9. Marco Hansen
14. Mathias Jacobsen
15. Brent McGrath
17. Matej Podstavek
18. Sune Kiilerich
21. Nikolaj Hagelskjær
22. Oliver Feldballe
33. Jeppe Højbjerg

Udskiftere: 30. Jakob Køhler, 2. Mikkel Knudsen, 4. Emil Peter Jørgensen, 10. Anders Hostrup, 11. Mikael Rynell, 16. Niels Letort og 27. Christian Nissen.

Der er kampstart kl. 12.45, og vi håber at se så mange på Monjasa Park for sidste gang i år.
Hvis man dog ikke har mulighed for at være på stadion, så vil kampen også kunne ses direkte på TV3 SPORT 1 med optakt fra kl. 12.30.

/FS


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA