Nyheder

25/08-2015
Startopstillingen til pokalkampen

FC Fredericia har otte ændringer i startopstillingen til dagens pokalkamp mod Brabrand i forhold til weekendens 3-1 sejr over Lyngby Boldklub.

Kl. 17.30 fløjtes 2. runde-opgøret i DBU Pokalen mellem FC Fredericia og 2. divisionsførerholdet Brabrand i gang.

Og i forhold til søndagens fornemme sejr i Bet25 Ligaen over Lyngby Boldklub har cheftræner, Ove Pedersen, valgt at rokere en del rundt på startopstillingen til aftenens kamp.

Otte ændringer er der nemlig foretaget, hvor kun Matej Podstavek, Sune Kiilerich og Nikolaj Hagelskjær er de eneste gengangere fra weekendens kamp.

Dermed får blandt andre keeper Jakob Køhler chancen fra start, mens også Marco Hansen, som scorede hattrick i 1. runde af DBU Pokalen mod Næsby, er tilbage i startelleveren.

Ydermere er Mikael Rynell også med fra start for første gang i denne sæson, efter at han er kommet sig helt over sin skade, som har holdt ham ude af de første par kampe i indeværende sæson.

Sidst men ikke mindst er der sket en lille ændring i truppen, eftersom Dennis Høegh erstatter Nicholas Gotfredsen, der dermed i stedet kan se frem til lidt længere restitution ovenpå weekendens topopgør.

Se hele FC Fredericia-startopstillingen til kampen mod Brabrand herunder:

Mikkel Knudsen
Emil Peter Jørgensen
Steven Somers
Marco Hansen
Mikael Rynell
Mathias Jacobsen
Matej Podstavek
Sune Kiilerich
Nikolaj Hagelskjær
Christian Nissen
Jakob Køhler

Udskiftere: Jeppe Højbjerg, Mikkel Okholm (U19), Dennis Høegh, Brent McGrath, Niels Letort og Christian Ege Nielsen.

Kampen fløjtes i gang kl. 17.30, og den kan følges via liveupdates på Twitter ved at følge @Bankejesper.

/FS


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA