Nyheder

31/03-2017
Stor tiltro til FC Fredericia i 2017

Hebo

Foto – Joan Barløse

2016 gik ikke som forventet i FC Fredericia. Men på den netop afsluttede generalforsamlingen, var der stor tiltro til, at 2017 vil blive året, hvor FC Fredericia får balance i økonomien og succes på banen.

En 6. plads i sæsonen 2015/2016 var egentlig en acceptabel placering. Men et efterår med svingende resultater har resulteret i en middelmådig sportsligpræstation i 2016.

Disse præstationer har smittet af på det økonomiske, hvor FC Fredericia til trods for dette udviser en fremgang fra 2015, hvor regnskabet går fra minus 2,5 millioner kroner til minus 1,9 millioner kroner. Dette regnskab blev fremlagt ved generalforsamlingen, og det betragtes som utilfredsstillende.

Det negative regnskab har betydet, at egenkapitalen er faldet til minus 1,8 millioner kroner. Derudover er likviditetsberedskabet på plads for 2017.

Bestyrelsesformand Morten Rahbek anerkender, at 2016 ikke har været et let år for FC Fredericia.

– Vi har været igennem et svært 2016. Vi har ikke performet, som vi ville, hvilket har smittet af på økonomien. Men vi føler, vi er på rette vej. Vi har en klar forventning om, at vi får balance i økonomien i 2017, siger Morten Rahbek.

Med den nuværende spillertrup og trænerstab har man i FC Fredericia stadig stor tiltro til sportslig fremgang i 2017, hvilket vil smitte positivt af på økonomien.

Der har også været positive punkter på den sportslige front i 2016, hvor FCU forsat har været dygtige til at uddanne fodboldtalenter, der blandt andet har fået chancen i førsteholdstruppen.

FC Fredericia vedtog afslutningsvis på generalforsamlingen at styrke bestyrelsen ved at indlemme advokat Mads Thejl Hansen.

 

 

 

 

 


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA