Nyheder

29/08-2015
Truppen mod Næstved

Tobias Perch-Nielsen, Oliver Feldballe og Admir Catovic er tilbage i truppen til morgendagens Bet25 Liga-opgør mod Næstved, mens Anders Hostrup, Marco Hansen og Mikael Rynell sidder over.

FC Fredericia sikrede sig i midtugen videre avancement i årets pokalturnering, da man sendte Brabrand ud med 2-1 i 2. runde.

I morgen er der så igen på Bet25 Liga på menuen for FC Fredericia, når vi gæster oprykkerne fra Næstved, som ligeledes var ude i en pokalkamp i tirsdags, hvor man højst overraskende slog Superligamandskabet FC Nordsjælland ud – efter endda kun at have været ni spillere på banen.

Næstved – FC Fredericia sparkes i gang kl. 14.00, og i forhold til pokalsejren over Brabrand, så har cheftræner, Ove Pedersen, været nødsaget til at se bort fra Anders Hostrup og Marco Hansen, da de døjer med skader. Også Mikael Rynell sidder over kampen i morgen.

Derimod er blandt andre både Tobias Perch-Nielsen, Oliver Feldballe og Admir Catovic tilbage i truppen, efter at de sad over i tirsdagens pokalkamp.

Se hele FC Fredericia-truppen til udekampen mod Næstved herunder:

Mikkel Knudsen
Nicholas Gotfredsen
Emil Peter Jørgensen
Steven Somers
Denis Høegh
Admir Catovic
Tobias Perch-Nielsen
Mathias Jacobsen
Brent McGrath
Niels Letort
Matej Podstavek
Sune Kiilerich
Christian Ege Nielsen
Nikolaj Hagelskjær
Oliver Feldballe
Christian Nissen
Jakob Køhler Hansen
Jeppe Højbjerg

Kampen fløjtes i gang kl. 14.00, og den kan følges via liveupdates på Twitter ved at følge @Bankejesper.

/FS


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA