Nyheder

22/10-2015
Truppen mod Skive

Matej Podstavek er igen til rådighed efter endt karantæne og er derfor med i bussen til Skive fredag aften. Det er yderligere 18 spillere også, hvorfor en enkelt fra truppen vil blive sorteret fra en time før kampstart.

FC Fredericia fik tre vigtige point med hjem fra Slagelse i søndags, da Ove Pedersens tropper fightede sig til en 1-0 sejr over FC Vestsjælland.

I morgen kl. 19.00 skal holdet så igen i aktion, når Skive IK igen venter på SPAR NORD Arena. Det er nemlig ikke mere end tre kampe siden, at FC Fredericia senest gæstede Skive, hvor det desværre blev til et klart 0-2 nederlag.

Det resultat skal revancheres, og til den opgave har cheftræner, Ove Pedersen, og assistent, Morten Dahm Kjærgaard, valgt at udtage alle truppens kampdygtige spillere, hvorfor der er 19 mand med i bussen til Skive – inklusiv Matej Podstavek, som senest sad ude med karantæne mod FC Vestsjælland.

Kun Mikael Rynell, Christian Nissen samt Tobias Perch-Nielsen er ikke med, eftersom de tre fortsat døjer med henholdsvis baglåret, hjernerystelse og at komme sig sygdom.

Truppens 19. mand vil blive sorteret fra en time før kampstart.

Se hele den 19-mand store FC Fredericia-trup til fredagens opgør mod Skive IK herunder:

2. Mikkel Knudsen
3. Nicholas Gotfredsen
4. Emil Peter Jørgensen
5. Rógvi Baldvinsson
6. Steven Somers
7. Dennis Høegh
8. Admir Catovic
9. Marco Hansen
10. Anders Hostrup
14. Mathias Jacobsen
15. Brent McGrath
16. Niels Letort
17. Matej Podstavek
18. Sune Kiilerich
20. Christian Ege
21. Nikolaj Hagelskjær
22. Oliver Feldballe
30. Jakob Køhler Hansen
33. Jeppe Højbjerg

Der er kampstart kl. 19.00, og kampen kan følges via liveopdateringer på FC Fredericias twitterprofil.

/FS


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA