Nyheder

02/12-2015
Truppen til årets sidste kamp

Sidste kamp står for døren, når FC Fredericia i morgen gæster FC Roskilde. Sune Kiilerich må desværre stå over på grund af karantæne, men til gengæld er anfører, Christian Ege, tilbage i truppen.

Oprindeligt skulle FC Fredericia være gået på vinterpause, men eftersom der forrige søndag var faldet voldsomme mængder sne ned over Roskilde Idrætspark, så blev 18. spillerunde-opgøret mellem FC Roskilde og FC Fredericia udsat.

Kampen blev fastlagt til i morgen med kampstart kl. 18.00, og dermed har FC Fredericia muligheden for at revanche sidste weekends 2-4 nederlag til Bet25 Ligaens tophold, Lyngby Boldklub, samt følge op på sidste indbyrdes opgør mod FC Roskilde.
En kamp som FC Fredericia vandt med hele 4-0 hjemme på Monjasa Park.

Til den opgave kan den midlertidige cheftræner, Morten Dahm Kjærgaard, glæde sig over igen at råde over anfører, Christian Ege, som vender tilbage fra karantæne.

Dog er forsvarskrumtappen Sune Kiilerich i stedet røget i karantæneboksen, efter at han så rødt via to gule kort mod Lyngby i søndags.

Han er derfor ikke med i bussen til Roskilde, hvilket også gør sig gældende for Mikael Rynell, som er ude af truppen på grund af sygdom, mens også Tobias Perch og Steven Somers står over.

Derfor ser den 18-mand store FC Fredericia-trup til torsdagens opgør mod FC Roskilde således ud:

2. Mikkel Knudsen
3. Nicholas Gotfredsen
4. Emil Peter Jørgensen
5. Rógvi Baldvinsson
7. Dennis Høegh
8. Admir Catovic
9. Marco Hansen
10. Anders Hostrup
14. Mathias Jacobsen
15. Brent McGrath
16. Niels Letort
17. Matej Podstavek
20. Christian Ege
21. Nikolaj Hagelskjær
22. Oliver Feldballe
27. Christian Nissen
30. Jakob Køhler Hansen
33. Jeppe Højbjerg

Der er kampstart kl. 18.00, og du kan følge kampen via @BankeJesper på Twitter, som live opdaterer fra Roskilde Idrætspark.

/FS


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA