Nyheder

28/11-2015
Truppen til sidste hjemmekamp

I morgen løber sidste hjemmekamp i 2015 af stablen. Desværre bliver det et opgør uden vores anfører, Christian Ege, som sidder udenfor med karantæne. Til gengæld har Morten Dahm Kjærgaard udtaget disse 18 spillere.

Næstsidste kamp i 2015 står for døren, når FC Fredericia i morgen får besøg af Bet25 Ligaens førerhold, Lyngby Boldklub, med kampstart klokken 12.45.

Kampen er samtidig FC Fredericias første uden Ove Pedersen, som i tirsdags blev købt af Superliga-klubben, Hobro IK. I stedet er det midlertidige cheftræner, Morten Dahm Kjærgaard, der sidder på trænerbænken i morgen, og han har i dag udtaget sin første trup som manden i spidsen.

Desværre har han måtte se bort fra anfører, Christian Ege, som med et gult kort mod FC Helsingør forrige søndag, dermed ragede for mange karantænepoint til sig, hvorfor han afsoner karantæne mod Lyngby.

Udover fraværet af Christian Ege glider også Tobias Perch-Nielsen, Steven Somers og Admir Catovic ud af bruttotruppen og vil altså i stedet se til fra tribunen.

Se hele den 18-mand store FC Fredericia-trup til søndagens opgør mod Lyngby Boldklub herunder:

2. Mikkel Knudsen
3. Nicholas Gotfredsen
4. Emil Peter Jørgensen
5. Rógvi Baldvinsson
7. Dennis Høegh
9. Marco Hansen
10. Anders Hostrup
11. Mikael Rynell
14. Mathias Jacobsen
15. Brent McGrath
16. Niels Letort
17. Matej Podstavek
18. Sune Kiilerich
21. Nikolaj Hagelskjær
22. Oliver Feldballe
27. Christian Nissen
30. Jakob Køhler Hansen
33. Jeppe Højbjerg

Der er kampstart kl. 12.45, og vi håber at se så mange på Monjasa Park for sidste gang i år.
Hvis man dog ikke har mulighed for at være på stadion, så vil kampen også kunne ses direkte på TV3 SPORT 1 med optakt fra kl. 12.30.

/FS


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA