Nyheder

04/06-2016
Victor Krøyer stopper karrieren

fc-roskilde_5129
Victor Krøyer sidder yderst til venstre. Foto: Joan Barløse

FC Fredericia-keeperen er kommet ind på sin drømmeuddannelse og stopper karrieren – nu er klubben på jagt efter en ny keeper.

FC Fredericia hentede i vinterpausen unge Victor Krøyer ind som gardering for Thomas Mikkelsen på målmandspositionen – men nu skal jagten sættes ind på en ny keeper til FC Fredericia-truppen. Victor Krøyer har nemlig bestemt sig for at stoppe sin professionelle karriere, fordi han er kommet ind på sin drømmeuddannelse på Medieskolerne i Viborg.

“Jeg er kommet ind på film- og tv-produktionsuddannelsen, og det er noget, jeg hele tiden har vidst, at jeg ville skifte over til, hvis jeg fik chancen. Den kom nu, og det er rigtig fedt. Jeg stopper med fodbolden for en periode, og så må vi se, om jeg finder på noget på et senere tidspunkt,” siger Victor Krøyer.

Victor Krøyer har ikke fået spilletid i Bet25 Ligaen, men har ageret yderst professionelt som reserve for Thomas Mikkelsen. FC Fredericia-direktør Stig Pedersen ville da også gerne have beholdt ham.

“Vi har været rigtig glade for Victor. Han har trænet rigtig godt og været fast mand omkring truppen og kampene i hele foråret. Vi havde gerne forlænget med ham, men Victor har valgt drømmeuddannelsen, og det accepterer vi selvfølgelig og ønsker ham rigtig stort tillykke. Nu går jagten ind på en ny keeper,” siger Stig Pedersen.


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA