Nyheder

01/12-2016
Weijl og Hostrup forlader klubben

fc-roskilde_5401

De to FC Fredericia-spillere Anders Hostrup og  Vincent Weijl forlader klubben, da deres kontrakter ikke bliver forlænget. Begge er dermed frie til at finde en ny klub at spille i.

Kontrakterne med Vincent Weijl og Anders Hostrup bliver ikke forlænget, og dermed er de to offensivspilleres tid i FC Fredericia forbi. De nåede at få henholdsvis et år og to et halvt år i den røde Fredericia-trøje, og Stig Pedersen takker for indsatsen

De to spillere fik begge scoret et enkelt mål i efterårssæsonen, men antallet af spilleminutter var begrænset. I og med at kontrakterne ikke bliver forlænget, er begge spillere frie til at finde sig en ny klub.

– De stopper, og det har været gældende for begge, at de ikke har spillet meget i efterået. Vincent har været meget skadet og har godt nok haft nogle indhop, men det har ikke været nok til at overbevise os om at få forlænget, forklarer FC Fredericias direktør og tilføjer om Anders Hostrup:

– Hostrup har ikke spillet mange kampe fra start, og derfor stopper vi samarbejdet ved udgangen af kontrakten. Hostrup skal ud og have fast spilletid, og vi ønsker ham alt mulig held og lykke, for han har gjort det godt i klubben, siger Stig Pedersen.


<< TILBAGE TIL OVERSIGT
INSTAGRAM / #FCFREDERICIA