FC Fredericia 3 – 1 HB Køge
Holvad’ 53  – Sørensen 61′ – Buch 90+’      –     Johansson 45′

Kampen startede roligt fra begge mandskabers side, bedste mulighed var en dobbelt chance til FC Fredericia efter 7 minutters spil, hvor Anders Holvad blev spillet helt blank foran mål – men hans afslutning havde ikke fart nok og blev pareret af HB Køges forsvar. Derefter samlede Christian Sørensen bolden op og trykkede af fladt fra distancen, men ramte desværre stolpe ud.

Kampens næste mulighed tilfaldte også Christian Sørensen, der med indersiden testede Andreas Hansen i Køge-målet, efter 11 minutters spil.
Kort tid efter afsluttede Anders Holvad fra distancen, men Køges keeper sendte skuddet ud til hjørne.

Efter 17 minutters spil fandt Anders Holvad Christian Søresen, der med et lille træk til kom på skudhold, dog blokeret af en forsvarer fra HB Køge.

Næste chance faldt til Dennis Høegh, efter 22 minutters spil, der blev sendt i dybden af Victor Torp, men afslutningen sad lige på Køge-keeper Andreas Hansen.

Liam Jordan gør det til 1-0 til HB Køge kort før pausen, da Liam Jordan fandt Jacob Johansson inde foran Alexanders Nybos mål, og selvom han fik hænderne på, kunne han ikke forhindre en Køge-scoring.

2. halvleg

Kort tid inde i anden halvleg havde Dennis Høegh en stor mulighed for at udligne, da han fra klods hold fik afsluttet på Andreas Hansen, men uden scoring.

Anders Holvad gjorde det til 1-1 i det 53. minut. Nicolaj Ritter modtog bolden på venstre kant og sendte et indlæg ind i feltet, hvor Anders Holvad på akrobatisk vis smed kuglen ind bag Andreas Hansen.

Høegh med dobbelt chance efter 60 minutters spil, først satte han hovedet på en repost som HB Køge redder på stregen, dernæst sendte han et hovedstød forbi Køge-målet.

Kort tid efter, i det. 61. spilminut, spillede Christian Sørensen 1-2 med Anders Holvad og sendte kuglen sikkert ind bag Andreas Hansen til 2-1.

Inde i kampens overtid gjorde 19-årige Sebastian Buch det til 3-1 og lukkede kampen, efter Nicolaj Ritter fandt ham helt fri på en omstilling, efter Niels Letort havde sendt ham afsted med en flot stikning i dybden.

Næste hjemmekamp er på søndag d. 8. september mod Nykøbing FC, kampen starter 13.45.

FC Fredericias startopstilling:

Mål: Alexander Nybo

Forsvar: Jacob Buus – Manjrekar James – Mads Eriksen – Nicolaj Ritter

Midtbane: Christian Sørensen – Christian Ege Nielsen – Andreas Oggesen – Victor Torp

Angreb: Dennis Høegh – Anders Holvad

Indskiftninger: Sebastian Buch(Victor Torp) – Uzo(Jacob Buus) – Niels Letort(Christian Sørensen)